​Ofte stillede spørgsmål - find svarene her

Hvornår er det bedst med 3d/4d scanningen?

Vi synes, at det bedste tidspunkt er uge 26-32 - med ugerne 28-31 som det optimale tidspunkt, til især de gode ansigtsbilleder. Der er mere sul på kinderne, trækkene er blevet tydeligere og det er på den måde lidt lettere for lydbølgerne at fange babyens fine detaljer.Omvendt må babyen heller ikke være for stor, da fostervandsmængden omkring babyen så er reduceret og babyen vil ligge tættere op ad livmodervæggen/moderkagen.

På det her tidspunkt har babyen som regel også hovedet nedad og det gør det lidt lettere at se babyen, da den så oftest kigger mere udaf.

Må jeg tage flere med til min scanning?

Det må du :) Du må gerne tage dine børn med, andre voksne, familie og venner. Vi har plads til ca 8 gæster inkl jer to:) Det er dejligt at dele scanningen med andre.

Hvilken scanning yder Sygeforsikringen Danmark tilskud til?

Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til alle jordemoderkonsultationer​ inkl scanning, der har afsat en varighed på mere end 40 min. De yder 30 % tilskud, dog højst 300 kr pr konsultation.

Her hos os ydes tilskud til den store 3d/4d scanning, alle tvillingescanninger, nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning. se evt mere under priser.

Hvad er forskellen på den lille og store 3d 4d scanning?

Forskellen er primært den tid, der er afsat til de to scanninger og dermed, hvor meget 3d/4d, det er muligt at nå at lave. 

Den lille 3d/4d scanning er til dig, der ønsker en mindre scanning med 3d og 4d. Ved den lille 3d scanning scanner vi ca. 20-25 min og vi ser alt det, din baby umiddelbart vil vise os. Der er ved den scanning ikke altid mulighed for at se babyen i forskellige situationer og ikke sikkert, at vi får de helt de tydelige ansigts billeder. Det afhænger af, hvordan babyens stilling er.

Den store 3d/4d scanning varer ca 30-40 min og dermed er der tid til at se lidt mere, opleve din babys liv i livmoderen lidt mere. Og se den fra flere vinkler. Der er oftest mere 4D i den store scanning.

Vi anbefaler den store scanning til dig, der gerne vil have den maksimale oplevelse.

Ved begge scanninger scanner vi også din baby igennem, så vi kan se at den har det godt, at den vokser og udvikler sig som  den skal.

Hvad nu hvis min baby gemmer sig?

Det er altid en fantastisk oplevelse at se sin baby med 3D, også selv om ansigtet måske ikke kan ses helt forfra.

Vi tilstræber altid at kunne se det lille ansigt på fineste vis. Hvis din baby har gemt sig helt eller det meste af scanningen eller vi ikke er tilfredse med tydeligheden, vil du blive tilbudt en ny tid til det, vi kalder en "bedre-billede-scanning"​ uden beregning

Kan jeg få kønnet at vide med sikkerhed?

Du har hos Scannings-huset kønsgaranti. Det er sjældent, at babyen ikke vil vise os kønnet under en scanning.​ Men når det forekommer, er det enten fordi din babys navlesnor ligger helt nede mellem benene og babyen insisterer på ikke at flytte sig tilstrækkeligt eller i sjældne tilfælde lige omkring uge 14+0 hvis din baby mangler lidt modenhed på kønnet.

I begge tilfælde vil du få en ny tid; så babyen får flyttet sig mere rundt og navlesnoren tilsvarende flytter sig eller din baby lige får mulighed for at blive en lille uge mere moden på kønnet. Se også faktaboksen til højre.

Den nye tid er selvfølgelig helt uden beregning.​

Hvad får jeg med hjem efter scanningen?

Vi printer en masse skønne billeder ud til dig. Du vil under den store 3d scanning f.eks få ca 30-40 billeder. Printede billeder er altid med i prisen.

Du kan købe alle dine billeder med på dvd eller USB for 50 kr også, så du har dem digitalt. Eller du kan vælge alle dine billeder + små filmklip af din baby på dvd eller USB til 75 kr, Her ligger de i 3D farven, så du let som ingenting kan printe flere billeder ud, evt forstørre.

Vi arbejder på at gøre os dvd-uafhængige, da dvd-optager er ved at være en uddød race og vi i dag streamer alt over nettet.

Scannings-huset er selvfølgelig med i udviklingen, og du har helt specielt mulighed for at få hele din scanning optaget, så du kan se og hente den via nettet.Lyden bliver streamet med, og du kan dermed gense og-opleve hele din scanning og kan dele den med familie og venner. Pris 50 kr for 1 mdr opbevaring og fri download.

​Hvorfor skal jeg vælge en scanning hos Scannings-huset?

Du bliver scannet af en jordemoder, der har mere end 9 års erfaring i 3d/4d scanning og endnu større erfaring i graviditeter og scanning i det hele taget. Hos os er du i trygge hænder. 

Vi tager udgangspunkt i dig og hvordan du har det. Vi er glade og positive og elsker at scanne. Vi informerer om at, hvad vi ser og undersøger for. Det gør det lettere for dig at følge med, at tyde billederne og at få den helt tætte kontakt og oplevelse af din baby.

Vi kigger altid din baby igennem med dig, så du kan gå herfra med en dejlig tryg fornemmelse i maven.​

Idet du bliver scannet af en jordemoder, har du mulighed for at få svar på dine spørgsmål, samtidig med at du får en tryg og skøn oplevelse i form af en professionel scanning.

Vi glæder os til at vise dig din baby.

Heruover får du tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til udvalgte scanninger, idet de yder tilskud til konsultationer udført af en jordemoder.

​Af helt unikke ting kan fremhæves:

  • Hjertelydsbamsen
  • Din scanning LIVE til familie og venner
  • Din scanning via nettet

Book en scanning

Du kan booke din scanning direkte på hjemmesiden

Scannings-huset, JLB ApS

CVR: 20618043

Sølystvej 73

8600 Silkeborg​