Har du været til nakkefoldsscanning efter uge 12+0 og...

  • Er rigtig nysgerrig på at kende kønnet på din baby?
  • Har du fået et billede, hvor kønnet af din baby måske kan ses?
  • Har du brug for en eksperts uvildige vurdering af kønnet udfra dit billede?
  • Måske har du allerede fået kønnet at vide på din baby, men er kommet i tvivl?

Du kan sende mig dine scanningsbilleder​ og få en vurdering af om kønnet kan ses og bestemmes, og i så fald få en vurdering af, om du venter en lille dreng eller pige.

Dine billeder bliver vurderet af jordemoder Lisette Bjerregaard, som har scannet gravide i mere end 18 år, og som er en af de sonografer, der har størst erfaring med de tidlige kønsscanninger og kønsscanninger i det hele taget i Danmark.

Send gerne flere billeder, jo flere jo bedre og større sandsynlighed for at kunne se kønnet.

Jeg glæder mig til at modtage dine billeder og se om din baby vil vise os kønnet :-)

Hvor langt skal du være henne?

Din scanning skal være foretaget efter graviditetsuge 12+0 og det skal fremgå af dit scannings-billede eller en anden form for dokumentation, du sender med. Billeder foretaget før uge 12+0 vil desværre være forbundet med så meget usikkerhed på udviklingen af kønnet, at de ikke vil blive vurderet.

Pris:

Det koster 150 kr ialt for vurdering af dine billeder, et svar tilbage til dig - måske med et bud. Oftest tegner jeg på et af dine billeder for at illustrere. 

Prisen er det samme, uanset om jeg kan komme med et bud eller ej, da det er min tid og ekspertise der koster :-)

Hvad gør du og hvordan betaler du?

Når du sender dine billeder afsted, skal du samtidig foretage indbetalingen på de 150 kr!

Det er vigtigt, da dine billeder først bliver vurderet , når de 150 kr er modtaget.

  1. Send dine billeder på sms til 21604456 eller på mail til silkeborg@scannings-huset.dk​ Send gerne så mange som muligt, jo flere jo bedre og jo større mulighed for et bud.
  2. Du overfører samtidig 150 kr via mobilpay til Scannings-huset 56227

​( har du ikke mobilpay, så skriv til mig, så finder vi ud af noget )​

​Jeg tilstræber, at du ret hurtigt får besked og en vurdering .

Gem din faktura.

Bestemmer du dig for senere at købe en kønsscanning i Scannings-huset for verificering og for at få kønnet med 100% sikkerhed, får du 50 kr rabat på din kønsscanning. Til scanningen skal du oplyse, at du har fået vurderingen og vise din betaling, da det ikke er altid at jeg kan kæde de 2 ting sammen. 

HUSK altid at følge dette online bud på kønnet op med en reel kønsscanning, uanset hvor sikkert et bud, du har fået.

Hvor sikkert er buddet udfra mine billeder:

Det er svært og ikke muligt udfra et still-billede lavet af andre, at give dig et bud på kønnet, som vil være 100% sikkert.

MEN har du faktisk et billede, der er taget spot on og vi har fuld udsyn over kønnet OG din baby er færdigudviklet, så vil du også få mulighed for at få et bud, der bliver vurderet som "ret sikkert"

Det der kan gøre det svært er:

- Ofte har den, der scanner slet ikke kønnet som mål og derfor er vinklen ned gennem babyen og dermed over kønnet ikke sat lige, men ofte helt ud mod benet. Det kan reelt set skjule "resten" af kønnet og være behæftet med usikkerhed ( et 2d billede af babyen er jo et længdesnit set fra siden)

- dit billede kan være uskarpt.

-Jeg har på et billede ikke mulighed for at skifte vinkel eller se babyen i bevægelse, men må bero mig på det billede, jeg får.

- Din baby er fortsat udmoden på kønnet og dreng/pige ligner stadig hinanden. Det er forskelligt, hvornår babyerne foretager den udvikling på kønnet, der adskiller pige og dreng fra hinanden, og din baby kan derfor stadig være i proces med at udvikle kønnet  - se tekst nedenfor.

Hvis der kan gives et bud på kønnet udfra dine billeder, er det under alle omstændigheder vigtigt at understrege, at det ikke er et 100 % sikkert bud, da din baby kan være en af dem, der stadig er i udvikling på kønnet fra det tidspunkt, billedet er taget på og/eller billedet kan drille.

Du kan se det som det første forsigtige bud på kønnet.

​De 150 kr som du skal give, når det er muligt at komme med et bud, vil ikke blive refunderet i tilfælde af, at buddet ikke var rigtigt.

Jeg anbefaler altid en reel kønsscanning, så du kan blive 100% sikker på, om du venter en pige eller dreng.

Udvikling af kønnet:

Her på klinikken laver jeg kønsscanninger fra uge 13+0.

98-99% af babyerne har færdigudviklet kønnet der. De få % der mangler den sidste udvikling der, får en ny tid ugen efter uden beregning.

Babyerne begynder den egentlige udvikling på kønnet fra uge 11+ 

Fra begyndelsen bliver piger og drenge skabt ens. De danner begge en kønstap, der ligner en lille tissemand, der stikker skrå ud.

Kønstappene - der senere enten bliver til en tissemand eller klitoris - ser ens ud i udformning og placering på det her tidspunkt, og det er derfor, at det så tidligt ikke er muligt at kende forskel på dreng og pige. 

Først når pungen ved drenge danner sig nedenunder, vil kønstappen løfte sin op ovenpå pungen til en tissemand.

Ved pigerne foregår det, når skamlæberne danner sig, kønstappen sænker sig ned mellem skamlæberne og danner nu klitoris, der stikker frem og peger mere henad/nedad. Klitoris vil senere i graviditeten trække sig tilbage mellem skamlæberne.

Først når det her er sket, kan der kan vi reelt skelne og angive 100%.

Babyerne moder og udvikler ikke kønnet i samme hastighed, og derfor kan vi godt se én baby være færdigudviklet på kønnet i uge 12+, hvor andre skal hen mod uge 14+ før kønnet er færdigudviklet. 

Ved en nakkefoldsscanning, hvor babyen ofte er efter uge 12+0 kan det derfor være, at kønnet kan ikke kan angives, selvom kønstappen faktisk kan ses.

Foreliggende statistik viser, at kønnet kan påvises:

  • i uge 12+ i 88% af tilfældene
  • i uge 13+ i 94 % af tilfældene
  • i uge14+0 i 98 % af tilfældene

På klinikken hvor jeg har lavet kønsscanninger også i uge 13+0 - 13+6  i mere end 1 år, har det vist sig at kønnet kan angives hos ca 98-99% af babyerne.

​Følg Scannings-huset på facebook

Scannings-huset, JLB ApS

CVR: 20618043

Sølystvej 73

8600 Silkeborg​