Tvillingescanning​

Tvillingescanning. Er du gravid med tvillinger, er det fantastisk med en kønsscanning eller 3D scanning og opleve, hvordan de to babyer putter tæt.

​Når man kigger ind til tvillinger i livmoderen, bliver det nemmere at forstå, hvorfor de to ofte bliver tæt knyttet til hinanden. I 9 mdr ligger de tæt op ad hinanden og mærker hinandens bevægelser og blide puf.

Her i Scannings-huset kan du komme helt fra starten af din graviditet og følge tvillingerne ved en tidlig tryghedsscanning, hvor vi tjekker udvikling og tilvækst - og at høre de små hjerter banke er helt fantastisk.

En kønsscanning ved tvillinger kan du få lavet allerede fra uge 13+0. Ønsker du at læse mere om kønnets udvikling mm, kan du læse øverst under " kønsscanning"

​​

Det er en kæmpe oplevelse at se sine tvillinger under en 3D/4D scanning.

I første del af graviditet - inden uge 16 - kan man ofte fange begge babyer i ét billede under en 3D scanning. Senere bliver de større og vi fanger mere de små detaljer.

​Hvornår er 3D scanning bedst ved tvillinger?

​Tvillinger fylder hurtigere lidt mere i livmoderen, og de skygger derved også nemmere for hinanden. Så for at kunne lave tydelige 3d billeder af især ansigterne, har vi erfaring for, at succesraten for gode billeder er størst inden uge 25/26. Men ligesom ved ét barn, så er det individuelt hvor meget fostervand, der er inde i babyernes hule og dermed forskel på, hvor tætte de ligger i forhold til hinanden og livmodervæggen.

Læs gerne mere under 3D scanning i menuen.

​Du vil opleve at din tvillingescanning er lidt dyrere end ved ét barn.

Vi afsætter mere tid til din scanning, så vi har tid til at komme godt omkring begge babyer og det kræver lidt at få begge babyer til at ligge godt til gode 3D billeder :)

Du vil også få scannet dine babyer igennem og vurderet deres vægt og trivsel.​​

Fakta om tvillinger

Enæggede tvillinger er opstået udfra ét befrugtet æg, der deler sig i 2. De har helt ens genmateriale og er af samme køn.

Tveæggede tvillinger er 2 forskellige æg befrugtet af 2 sædceller. De kan ligne hinanden ligesom andre søskende, men kan også være helt forskellige ligesom søskende kan være det og kan ligeledes have forskellige køn.​

Tveæggede tvillinger har forskellige moderkager og ligger helt opdelte i hver sine hinder inde i livmoderen.

Enæggede kan have hver sin moderkage alt efter, hvor tidligt ægget har delt sig, men kan på den måde også dele moderkage og ligge inde i samme hinder eller hver lille hinde.​​

Få tilskud fra sygeforsikring Danmark

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til nogle af scannings-konsultationerne her i Scannings-huset.

Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan få 30% ( dog højst 300 kr) i tilskud pr konsultation varetaget af en jordemoder.

Dette ydes dog kun til fødselsforberedelse og jordemoderkonsultationer kombineret med en scanning af en varighed mere end 40 min.

Se mere under priser og dermed hvilke scanning, der ydes tilskud til.​

Scannings-husets medlemskab

​Ønsker du at følge din baby løbende - gennem trygge scanninger hele graviditeten?

Bliv en del af vores hyggelige miljø her på klinikken og bliv i din graviditet medlem af scannings-huset og opnå rabatter og gratis scanninger.

Hvad siger mine kunder?

"​Fantastisk service og den hjertebamse er bare total fantastisk! 

Vi købte den til vores søn tilbage i 2016 og den har virkelig været uundværlig - købte så endnu en til lillesøster som blev født i år, og endnu en gang er den bare fantastisk"

"Lisette er fantastisk og en sød jordemoder.

Vi brugte hende i min sidste graviditet og også i denne graviditet. Hun er god til at forklare, hvad hun ser og selvom baby denne gang ikke var så samarbejdsvillig så fik vi en masse gode billeder og video med hjem kan helt sikkert anbefale hende"​

Om klinikken

Klinikkens hovedydelse er scanninger af gravide - og med min store erfaring med 3d/4d scanninger, tidlige scanninger, kønsscanninger og scanninger af gravide i det hele taget, er jeg stolt af at byde jer velkommen her.

Åbningstider

Mandag​

09.00 - 15.30

Tirsdag​

Lukket

Onsdag​

12.00 - 18.00

Torsdag​

 lukket hveranden uge  ellers 10.00 - 16.00

Fredag​

Lukket hveranden uge ellers 09.00 - 15.00

Kontakt os på telefon & SMS

Du er også velkommen til at kontakte os på e-mail: silkeborg@scannings-huset.dk 

​CVR: 20618043