Kønsoverraskelse
Glæder du dig til at finde ud af, om det er en lille dreng eller pige, som ligger inde i maven?
Men skal kønnet være en overraskelse, så du eller I ikke ønsker at vide kønnet under scanningen, men noget der først skal afsløres senere?
Måske skal det afsløres under en Gender Reveal senere? Eller I skal sammen afsløre det ved at springe en ballon eller via et konfettirør sammen med jeres børn eller familie. Der er mange muligheder.
Denne scanning koster 450 kr ( efter uge 14+0) og 500 kr ( ved den tidlige kønsvurdering uge 13+0 - 13+6) og er inklusiv 1 af de følgende " kønsoverraskelses-muligheder" hvis I ønsker:
- en dreng eller pige ballon
- et drenge- eller pige konfettirør
- 3 små skrabelodder
- 1 drenge eller pige lysfontæne
Hvis I ikke ønsker et af tilvalgene med, men selv har planlagt overraskelse på en anden måden, reguleres kønsscanningen i pris ned til 400 kr ( efter uge 14+0) eller 450 kr ( hvis det er en tidlig kønsvurdering uge 13+0 - 13+6) som vanlig pris.
Under kønsoverraskelses-scanningen kommer I til at lukke øjnene, når jeg kigger på og finder selve kønnet.
Resten af scanningen kommer I til at være med til at se jeres baby, for vi hygger os også med at se, hvad den laver og at den har det godt, hvor lang den er blevet og hvad den vejer.
Jeg printer billeder til jer - også af kønnet, hvor DRENG eller PIGE kommer til at stå på billedet. De billeder hvor kønnet figurerer, bliver puttet ned i en kuvert for sig selv, så de kan gives uåbnet til en ven eller familiemedlem, der så kan stå for overraskelsen. De andre billeder får I med i det traditionelle rør, som I frit kan se og nyde.
En rigtig dejlig scanning med skøn overraskelse på kønnet senere.
Skulle jeres baby gemme kønnet for os, får I en ny tid uden beregning som under almindelig kønsscanning.